Før afgang

Klargøring af camperen inden ferieturen

Teknikken skal være i orden!

Ferien stiller store krav til din bil, især hvis turen går sydpå af den tyske autobahn, eller de stegende hede sydeuropæiske landeveje, eller nord på med stigningerne i fjeldene, Og da bilen ofte er pakket til det maksimale, så stilles der store krav til teknikken. Der er nogle særlige hensyn at tage, inden man kører på sommerferie i egen bil. Det er altid en god idé at være sikker på dæk, køler, olie, bremser, Teknikken skal bare være på toppen! Det nytter altså ikke! At bremsen slæbe en lille smule på højre forhjul, ventilerne må ikke klapre en ubetydelighed, batteriet er svært at få ladet helt op, osv. Man skal virkelig have forstand på biler for selv at kunne top trimme camperen inden afgang.

Få bilen tjekket godt efter inden ferien,

Det kan være en god idé at du kører bilen til et serviceeftersyn, hos din mekaniker eller forhandler. hvor en professionel mekaniker kan gennemgå bilen, så den er klar til den lange køretur. En normalt vedligeholdt bil i god stand bør som udgangspunkt kunne klare turen uden problemer. Men da mange danske bilister har et kørselsmønster med mange små ture, vil det under alle omstændigheder være en ekstraordinær belastning på bilen at klare ferieturens strabadser. Det kan spare mange tusinde kroner og ærgrelser. Hvor mange gange har vi ikke set "fjolset" i Kasselbakkerne med nedbrudt motor. Undgå selv denne ydmygelse.

Husk at tjekke din servicebog inden turen sydpå. De mange kilometer der tilbagelægges, kan betyde at du skal have et obligatorisk serviceeftersyn på bilen, inden du kører af sted, hvis du ønsker at opretholde fabriksgarantien

Derudover skal bilister, der kører på sommerferie, være opmærksomme på at refleksveste er lovpligtige ved udstigning af bilen i forbindelse med trafikuheld i en lang række sydeuropæiske lande.
 
Dækmønster og mønsterdybde

Dækmønster og mønsterdybde Dækkene er af afgørende betydning, for en sikker ferietur, man bør derfor være kritisk i sin vurdering af om dækkene kan klare hele ferieturen - både frem og tilbage.

Dæk er udstyret med et dækmønster, så de har et ordentligt vejgreb (af hensyn til sikkerheden).

Dit vejgrebs størrelse svarer til 4 postkort, et for hvert hjul.

Når du kører i vådt føre, så samler der sig regnvand under hjulene. Dette regnvand skal væk, så du ikke risikerer at komme til at køre på et lag vand (aquaplanning) og derved miste end stor del af vejgrebet.

Vandet kommer væk ved at dækmønsteret presser det ud, så hvis du ikke har noget dækmønster, så er risikoen for aquaplanning meget større end den behøver være. Aquaplanning kan dog aldrig undgås helt, så du bør altid sætte farten ned når føret er vådt eller når det regner.

Nye dæk har typisk en mønsterdybde på ca. 8 mm. Men efterhånden som tiden går så bliver mønsteret slidt længere og længere ned. Når mønsteret er godt slidt, så begynder dækkene at blive farlige og de skal derfor skiftes ud med nye dæk

Person- og varevognsdæk skal i Danmark have mindst 1,6 mm. mønsterdybde, for at de er lovlige. (men mange brancheorganisationer anbefaler min. 3 mm.)

Denne mønsterdybde skal være til stede på de midterste 3/4 af trædefladen. Det vil sige, at den yderste 1/8 i hver side ikke er indbefattet.

Det er meget let at se, om et dæk er lovligt. Flere steder på dækket er der små slidindikatorer (gul pil), i form af små forhøjninger i kanalerne. Disse forhøjninger er netop 1,6 mm. høje, og når mønsteret er slidt ned til samme højde, er dækket ikke længere lovligt. Har du svært ved at finde slidindikatorerne, så prøv at se på kanten af dækket. På mange dæk står der "TWI" lige ud for slidindikatorerne. De kan også være markeret med en lille pil.

Særligt på en ferietur med høj hastighed og ekstra vægt slides de sidste millimeter hurtigt. Og selvom dækket måske lige akkurat er lovligt, er det tvivlsomt, om det er i stand til at dræne de store mængder regnvand væk, som kan forekomme på sporkørte motorveje.

Når du køber nye dæk, så skal du huske at mange dækmønstre er mest egnet til kørsel i en bestemt retning. Det er derfor meget vigtigt, at du husker at montere dækkene den rigtige vej. Hvilken vej der er den rigtige kan ses ved at kigge på pilen på dækkets side (en del af dækkoderne).

Dækkeners alder har også betydning. Dæk må helst ikke være mere 6 år gamle.


Vinterdæk

Vinterdæk er en bestemt type dæk der er beregnet til brug i koldt vejr og på glatte veje. Typisk er de mærket med dækkoden M+S (Mud and Snow)

I vintervejr er det vigtigere end nogen sinde, at dine dæk - ikke er nedslidte. Om vinteren anbefales mindst 3 millimeters mønsterdybde.
Dæktryk

Dæktryk er en afgørende sikkerhedsfaktor. Alt for mange danske bilister glemmer at tjekke deres dæktryk, og kører derfor rundt med for lidt tryk på bilens dæk. Og især inden sommerferien, bør dæktrykket være korrekt inden I kører af sted. Er bilen læsset med meget og tungt bagage, er det ekstra vigtigt at der er nok luft i dækkene


Belastningen – bæreevne

Dækkets bæreevne skal svare til vognens tilladte totalvægt. Belastningskoder: belastningsindexet der angiver dækkets maksimale belastning, dvs. hvor mange kg det maksimalt må bære pr dæk. (ved korrekt dæktryk).


Hastigskoder

Er retningsgivende for køretøjet. du skal købe dæk der er beregnet til din bil højeste tilladte hastighed

Omkring dækkenes hastighedskode er det vigtigt at bemærke, at dækkene i følge dansk lov skal kunne køre mindst lige så hurtigt, som bilens topfart er opgivet til i bilens instruktionsbog. Dette gælder ikke for vinterdæk, som godt kan nøjes med at være Q-mærkede
 

Rating

Max km/t

Rating

Max km/t

Rating

Max km/t

J

100

Q

160

W

270

K

110

R

170

Y

300

L

120

S

180

ZR

240+

M

130

T

190

 

 

N

140

H

210

 

 

P

150

V

240

 

 

 


Afbalancering

Den rigtige afbalancering

Når dækkene monteres er det meget vigtigt at afbalanceringen er korrekt

Når et hjul ikke er i balance, bliver slitagen på dækket forøget. Desuden er der en vis risiko for at dækkene slides uens og konsekvensen af dette kan blive en udskiftning.

Et hjul ude af balance øger sliddet på bilens hjulophæng og styretøj


Sporing

Sikkerheden skal være i top.

Korrekt hjulsporing sikrer den bedste kørsels- og retningsstabilitet, levetiden på dit dæk forlænges og du får en effektiv brændstofudnyttelse. •

En dårlig sporing kan slide dine dæk på kort tid. Hvis du f.eks. kører på en kantsten, kan din sporing på dækkene blive påvirket.


Reservehjul.

Tjek også hvordan at reservehjuls alder mønster m.m. er.

Og at reparationsgrejet er intakt

Husk at prøve om boltene kan løsnes, så reservehjulet kan tages ned, husk at smører boltene godt bagefter, det er bare rigtig irriterende, at hold ude på vejen med et punkteret dæk, også ikke kan få reservehjul løsnet, fordi at det er rustet sammen.
 

Bremser

Bremsesystemet skal være i form til en nødbremsning fra høj fart på Autobahn. eller en tur til lande med bare lidt flere stigninger end Danmark. Kørsel i Alperne stiller helt andre krav til bremsernes beskaffenhed end kørsel i fek.s. Danmark

Det er en opgave for fagmanden, som bør kontrollere både skiver og bremseklodser for slid, og bremserør for tæring. Vinterens salt sætter sine spor på bremserne. Der er en vis risiko for at de bevægelige bremsedele simpelt hen ruster sammen. Nogle gange kan det være så slemt at det går ud over bremseevnen eller forkorter levetiden. Det kan derfor være en rigtig god investering at få bremserne adskilt og smurt

Bremsevæske

Først om fremmest er bremsevæsken et vigtigt punkt. Hvis din bils bremsevæske bliver for gammel, kan det også påvirke på din bils bremseegenskaber. Det skal skiftes med et par års mellemrum.

Den kritiske faktor her er kogepunktet, som falder med tiden.

Da bremsevæske optager fugt fra luften, pga. af de store temperatursvingninger, der er i et bremsesystem. Det medfører, at bremsevæskens kogepunkt nedsættes.

Når bremserne belastes ekstraordinært, vil temperaturen blive så høj, at væsken begynder at koge. Der opstår damplommer i bremsevæsken, sker det så mister bilen al bremseeffekt, hvilket kan få katastrofale. Det vil typisk ske i de situationer, hvor man har allermest brug for bremserne, nemlig i bjergene. Er man det mindste i tvivl om, hvor gammel bremsevæsken er, skal den udskiftes.  
 
Servoolie

Bør skifte ca hvert 5 år.

Bør tjekkes samtidig med motorolien, da det også kan have et forbrug, hvis der er en slitage i pumpen eller i styretøjet
 

Motorolie og filter

 

Det er altid en god ide at starte ferieturen med frisk motorolie og et nyt oliefilter. Selv nye biler bruger motorolie. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at tjekke oliestanden. En god tommelfingerregel er for hver 2000 km. Selv om man har erfaring for, at motoren ikke bruger olie, må det anbefales at have en ekstra liter med, da der som regel forlanges ganske ublu priser for olie på motorvejenes tankstationer.

Når motoren belastes langvarigt som fx ved mange timers høj hastighed på motorvej, sker der en vis fordampning og forbrug af olie.

For lav oliestand kan betyde manglende smøring og en totalhavareret motor. Udover at smøre motoren, så modvirker olien også rust og medvirker til at holde motoren ren og køle stempler og lejer. Derfor skal olie og oliefilter selvfølgelig skiftes efter de foreskrevne intervaller.

Gammelt olie eller for lidt olie kan medføre, at motoren ikke bliver smurt ordentligt. Hvis motoren ikke er smurt godt nok bliver den for varm og kan, i værste fald, brænde sammen.

Når oliestanden kontrolleres, er det vigtig, at bilen har stået stille så længe, at olien har fået tid til at bundfælde sig i bundkaret.

Skift olie. Køb den bedste. Den er dyr, men det betaler sig. Bjergkørsel og køkørsel stiller krav til kølesystemet. Check væskestanden. Kontroller, at den termostatregulerede ventilator starter som den skal.
Kølesystem og -væske

Motorens kølesystem kommer på hårdt arbejde, når det bliver varmt. Ofte er det under køkørsel at svaghederne viser sig. Og det er jo næsten en fastslået kendsgerning, at "stau" hører med til ferieoplevelserne på det europæiske motorvejsnet

Det er derfor en god idé at undersøge køleren, når man gør bilen sommerklar. Vær opmærksom på, om bilens blæser virker som den skal og tjek mængden af kølervæske. Er du i tvivl om, hvorvidt din køler fungere optimalt, kan du få teste din køler og efterse kølernes lameller på et værksted. Selv på nyere biler ses det ofte, at lamellerne på køleren er tæret bort. Det nedsætter det samlede køleareal, hvilket under spidsbelastning betyder, at køleren ikke kan afgive tilstrækkelig varme.

Kølevæsken skal være frostsikret hele året - ikke kun om vinteren. Det skyldes dels, at kølevæsken korrosionssikrer kølesystemet, dels at kølevæske i det rette blandingsforhold har et højere kogepunkt end almindelig vand. De fleste bilmærker foreskriver, at kølevæsken skal skiftes hvert 2. år.

Det er af afgørende betydning, at køleventilatoren virker. På de fleste biler er ventilatoren elektrisk drevet via en føler i kølesystemet. Kontrollér selv om den virker: Når bilen er driftvarm, lader du motoren køre i tomgang, og efter højst et par minutter, afhængig af temperaturen, kan man høre, at den elektriske blæser slår til.

Undersøg kølerslangerne for sprækker og begyndende revnedannelser ved at klemme dem sammen med fingrene. Er gummiet krakeleret, skal slangen skiftes. Kontroller luftfilteret. Er det meget snavset, skal det udskiftes.


Aircondition

Skal tjekkes min. hvert andet år.
Man kan godt lave en selv tjek på om det køler rigtigt, tænd for aircondition og skru helt ned …
Nu skal skal den køle 7 g. så køre det optimalt
 
Batteri og batterivæske

Batteri og batterivæske Alle camper har min 2 batterier. Et startbatteri og et forbrugsbatteri til bodelen

Tjek at bilens generator virker, og at batteriet lader, som det skal. En defekt generator eller et fladt batteri medfører, at bilen pludselig ikke kan starte eller køre.
Tjek at der er nok væske på batteri,( ikke på de nye typer )

Søg for at batterierne er fuldt opladet inden ferien starter.


Batteri og batterivæske

Batteri og batterivæske

Alle camper har min 2 batterier. Et startbatteri og et forbrugsbatteri til bodelen

Tjek at bilens generator virker, og at batteriet lader, som det skal. En defekt generator eller et fladt batteri medfører, at bilen pludselig ikke kan starte eller køre.

Tjek at der er nok væske på batteri,( ikke på de nye typer )

Søg for at batterierne er fuldt opladet inden ferien starter.
 
Kilerem

Ventilatoren trækkes måske af en kilerem, der også har andre opgaver. Check remmen for slid. Er den flosset i kanten eller giver pibelyde fra sig, skal den skiftes, eventuelt strammes.
 
Tandrem

Bilens tandrem må ikke være mør, træt eller revnet. Hvis tandremmen springer får man et dyrt og unødvendigt motorhavari til følge.

Husk at service intervallerne
Støddæmpere

Bilens støddæmpere skal være i orden, særligt når bilen er tungt læsset og skal køre med høj fart i sving. Hvis støddæmperne ikke virker som de skal, vil bilen være ustabil og usikker at køre i, og vil kunne skride i skarpe sving eller ved undvigemanøvre.
Lys og lygter

Tjek at alle lygter lyser som de skal. Ofte er bremselygterne gået uden det er opdaget
 
Pærer og sikringer

Man bør medbringe et udvalg af elektriske pærer (komplet sæt pærer er et lovkrav i flere lande), og rigelig med sikringer til bilen. Sæt sig ind i, hvordan man skifter en for- eller baglygtepære.

Find også ud af, hvor sikringsboxen sidder (se i instruktionsbogen), da denne ikke altid er anbragt det mest logiske sted.
 
Tjek gas anlæg

Husk også og få lavet en gastest ca. hvert anden år for at være sikker på at alt er som det skal være. I dk er der ingen lovkrav omkring at der skal foretages gastest regelmæssig

Husk der er særlige regler hvis der køres med tændt gas på turen ( se under kør med tændt gas ) på siden autocamper
 
Reservedele

Husk enkelte reservedele

Kører man i en "ældre model" bør man medtage de mest almindelige sliddele til netop den biltype.
Selvfølgelig kan man ikke slæbe en ekstra motor med, men man har nok selv på fornemmelsen hvad der "står for tur næste gang" F.eks. ventilatorrem, tændingskabler, rep.sæt til lydpotten Lidt ledninger med tilhørende klemmer m.v.

Husk også et pænt udvalg af værktøj. Er uheldet ude er det ærgerlig hvis en barmhjertig medtrafikant har evnen men ikke værktøjet til at hjælpe.