Generalforsamling
Lørdag den 18. september2021 10:00-11:45
Kaliffenlund 2, 5540 Ullerslev
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5. Forelæggelse af budget for det kommende år
6. Indkomne forslag Indkomne forslag skal være fremsendt til formanden senest den 4. september 2021
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Følgende er på valg: Eddy Gandløse (modtager genvalg)
Mariann Steengaard (ønsker ikke genvalg)
Finn Bramsen (ønsker ikke genvalg)
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen
9. Valg af 2 bilagskontrollanter
10. Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant 11. Godkendelse af web-master kontrakten
12. Eventuelt (Her kan intet besluttes)
REFERAT
Ad. 1.: Valg af dirigent
Eddy Gandløse bød velkommen og foreslog Svend Aage Nielsen (1185) til dirigent.
Sv-Aa blev valgt med applaus.
Ad. 2.: Valg af referent
Sv-Aa kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt korrekt og foreslog herefter Flemming Stagis (1047) som referant. Flemming blev valgt med applaus.
Ad. 3.: Bestyrelsens beretning
– BERETNING FRA DK-AUTOCAM
Der er tilmeldt 43 voksne i 22 campere til træffet Det er ikke nødvendig at tilmelde sig til selve Generalforsamlingen 0g det var der ingen der benyttede sig af. Træffet afholdes af 1932 Mariann og Per, de vil ikke selv være tilstede hele tiden, da igen Covid 19 som er skyld i mange ting også her spiller en rolle, de deltager i andre ting her i weekenden samtidig men de kommer og er med her også, men de har stået for alt omkring vores træf, så der skal lyde en stor tak fra os alle sammen. Håber vi alle hjælper lidt til indimellem. Jeg takker ordstyreren for ordet og vil samtidige byde jer endnu en gang velkommen til vores generalforsamling Nr. 20 En særlig velkomst er der til vores nye medlemmer både dem der har meldt sig ind og ikke mindst dem der er kommet til dette træf og der er følgende: 2256 Lene og Bent Rokkjær, 2258 Anni og Arne Jørgensen, 2260 Bente Larsen og så er der lige Inge og Rene Olsen, der har fået tildelt medlems nr. 2251. De skulle jo have været nævnt først. De blev budt velkommen sidste gang, men måtte desværre melde afbud – der var noget med et brækket ben, så de bliver også budt velkommen her og nu. Og så skal alle nye kun betragte sig som nye i dag for i morgen er i med til de ” gamle – altså ikke de gamle på den måde ”
Vi tager et lille tilbageblik på året der er gået, det vil jo sige ca. 1 år for der har jo stadig været Coruna, der skulle tages hensyn til. Og det måtte vi også gøre i år. Men efter vi alle forlod efterårstræffet i Korsør som blev holdt af 2199 Marianne og Hans samt 2216 Gitta og John og dem vil vi da også gerne sige en stor tak til. Så har der været følgende spontant træf. I September var der tyroler fest i Byllerup Bov også kaldet Kristians Håb ” hos Peter i Sønderjylland” der kom 9 vogne, alle var i fest tøj og det var rigtig hyggeligt, selv om vi skulle tage hensyn til CV19. Sidst i november lavede vi et lille gløgg og æbleskive spontan træf i Rødvig der kom 5 vogne Kaj og Irene kom solo, der var noget galt med strømmen på deres autocamper. Men de kom dejligt, spiste og drak og kørte igen.
I Maj blev vi atter samlet til et pinsetræf ca. 10-12 vogne det var i Sakskøbing Lystbåd havn hos ”Svend ”. Han er altid et besøg vær. Vores forårs træf 2021 med generalforsamling, som skulle have været i Jylland og afholdes af 2128 Joan og Jan og Hanne og Hans-Jørgen måtte vi også aflyse pga. CV19, så det er derfor vi holder det nu, lørdag d.18-09-2021.
Så er der vores Hjemmeside, Den køre jo udmærket takket være 2246 Max, der kommer info og mail ud til alle og det fine system Max havde lavet med tilmelding til træffet var at besvar en mail og tryk send så var den i orden, men det lære vi jo alle til næste gang. Der skal jo lidt udskiftning i bestyrelsen i år og når alt er på plads så vil vi gennemgå siden og sløjfe nogle af de undergrupper, der ikke bliver brugt for at gøre den lidt mere overskuelig.
Med hensyn til bannerreklame så er det jo en dejlig lille indtægt at have, men det er jo sådan at forhandlerne kommer ikke af sig selv, der skal tigges og bedes om penge, så var der en der ville tage tjansen op efter Bjarne, ville det være godt, der ville jo være en lille skilling til vedkomne for ulejligheden??
Så har der været et par møder i Autocamperrådet og der har vi som den mindste af de 3 klubber formands posten. Det er 2247 Helmut der besidder posten og 1047 Flemming der er sekretær og han vil om lidt give en kort orientering om ACR og dets virke. Så har jeg vist været hele vejen rundt om hvad der sker i DK-A lille klub, og ja, om CV19 vil, så er datoen for forårstræf 2022 og20 års jubilæum d. 29-30/4og1/5-2022. Jeg kan løfte sløret lidt for weekenden. Det eneste I selv skal er at spise maden alt bliver serveret på et fad – så glæd jer, det bliver på Sjælland. Jeg takker for I ville lytte på mig og vil give bolten videre til Flemming, der kort vil fortælle om, hvad der er sket i AutoCamperRådet (ACR).
– BERETNING FRA ACR
På grund af Covid19 har ACR kun afholdt 3 bestyrelsesmøder i 2020. Der har været en hel del udskiftninger i bestyrelsen. Erwin Thorius fra DACF er indgået i bestyrelsen i stedet for Flemming Kirk. John Eriksen fra DACF er indtrådt i stedet for Jette Jensen. Helmut Madsen fra DK-AutoCam er indtrådt i stedet for Mariann Steengaard. Ole Juhl Andersen fra Campervenner er indtrådt i stedet for Jan Mattsson og endelig Gert Melchiorsen fra DACF indtrådt i begyndelsen af 2021 i stedet for Erwin Thorius, som havde valgt at udtræde efter kort tid. Bestyrelsen består nu af 6 personer. Selv efter alle udskiftningerne har der efterfølgende været et godt samarbejde i bestyrelsen.
Tillæg til det 3. kørekortsdirektiv.
Efter at have haft foretræde for folketingets transportudvalg har ACR skrevet 2 gange til transportministeren samt endnu engang til transportudvalget for at underbygge vores forslag om at ændre B-kørekortgrænsen fra 3.500 kg. til 4.250 kg. Derudover har vi indgivet høringssvar til transportudvalget i EU. Helmut Madsen har haft kontakt med et dansk medlem af dette transportudvalg for at give en ekstra information om sagen. Sagen vil blive behandlet i EU-udvalget i år.
Aktindsigt i Erhversstyrelsen.
I forbindelse med, at CampingOurdoorDanmark (CODK) har indgivet 3 klager over 2 havnepladser (Hjarbæk og Kerteminde) samt Camperparken i Haderslev, har ACR bedt om aktindsigt i disse 3 sager. Vi har henvendt os til havnene og tilbudt hjælp i sagerne. Hjarbæk havn har sagt ja tak og vi har bistået med at lave et udkast til erhvervsstyrelsen. Denne sag har erhvervsstyrelsen senere afvist, efter at forholdene på havnen er blevet ændret i samarbejde med Viborg Kommune. Kerteminde Havn takkede nej, da de allerede var i kontakt med Styrelsen. Senere er vi af Per Ræbild blevet informeret om, at han har hjulpet Assens Havn med en lignende klagesag fra CODK.
De danske kommuner
I samarbejde med Alt om AutoCamperen (AOAC) har vi fået lavet en skrivelse til alle kommunerne, hvor vi tilbød et møde for at være behjælpelig med anlæggelse af autocamperpladser m.m. i kommunerne. Vi har fået henvendelse fra 8 kommuner. Der er blevet afholdt møder med Ærø, Billund, Sønderborg, Struer, Ringkøbing. Møder med Odsherred, Stevns, Vordingborg er udsat p.g.a. Covid19. Vi håber, at vi, når situationen igen er normal, kan aftale møder med de 3 sjællandske kommuner.
Flid Havne
Der har været afholdt møde med FLID, som er en paraplyorganisation for de danske lystbådehavne. Emnet for mødet var en fælles holdning overfor CODK.
Handelsstandsforeningerne i Danmark.
Vi er nu færdig med at indsamle kontaktpersoner i de fleste handelsstandsforeninger i Danmark. Vi vil få lavet en skrivelse, som vi vil tilsende disse i forhåbning om, at vi derigennem kan påvirke kommunerne til at være mere opmærksom på autocamperturisternes mulighed for at handle netop i deres by.
Anlægsprojekter siden sidste generalforsamling:
Gennem 2020 har ACR bistået en række aktører spredt over hele landet med etablering af autocamperpladser. Der er en del projekter i støbeskeen. De enkelte projekter er omtalt på ACRs forum.
Afsluttede projekter:
Mosede Havn, Billund, Oceankaj i København, Fjerritslev, Hedeland ved Roskilde, Bornholm (afvist af kommunen), Faaborg/Midtfyn Kommune.
Igangværende projekter:
Stevns. Der arbejdes med at anlægge en plads ved fyret. Klagesagen I Miljøklagenævnet er afgjort til fordel for Stevns kommune.
Ansager. På nuværende tidspunkt er vi ikke vidende om projektets status.
Lille Vildmose Naturskole.
Blåvand. Her er der større projekt i støbeskeen med en lokal investerings-gruppe.
Mulighed for påskønnelse af AC-Pladser i Danmark.
ACR overvejer at lave en udvælgelsesstrategi for en eventuel påskønnelse af forskellige typer autocamperpladser. Det er meningen, at denne påskønnelse gerne skal gennemføres på ”Ferie for Alle” i Herning 2022.
Ad. 4.: Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Max Walløe gennemgik kort det tidligere fremsendte reviderede regnskab, der udviste en indtægt på 23.500,- og en udgift på ca. 12.700,-. Der er således et overskud på ca. kr. 10.800,-
DK-A er d.d. god for ca. 95.600,-
Ad. 5.: Forelæggelse af budget for det kommende år
Budgettet for 2021udviser en indtægt på 18.000,- samt en forventet udgift på 18.600,-.
Altså et minimalt underskud.
Ad. 6.: Indkomne forslag
Indkomne forslag skulle være fremsendt til formanden senest den 4. september 2021, Formanden havde ikke modtaget nogen forslag (SE DOG EFTERSKRIFT EFTER REFERATET) ud over det tidligere udsendte forslag til vedtægtsændringer fra MAX. Denne ændring skyldes udelukkende bankernes ændrede forhold til foreninger og er rent formel.
Ad. 7.: Valg af bestyrelsesmedlemmer
Følgende var på valg: Eddy Gandløse (1098), som blev genvalgt.
Mariann Steengaard blev erstattet af Marleen Pedersen (1029).
Finn Bramsen blev erstattet af Morten Jul Lægaard (2241).
Ad. 8.: Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen
Jan Pedersen (2128) blev valgt til 1. suppleant
Jørgen Madsen (1902) blev valgt til 2. suppleant.
Ad. 9.: Valg af 2 bilagskontrollanter
Bente Madsen (2247) blev genvalgt.
Inger Rostgaard ønskede ikke genvalg. I stedet blev Marianne Larsen valgt (2199).
Ad. 10.: Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant
Lene Rokkjær (2256) blev valgt til bilagskontrollantsuppleant.
Ad. 11.: Godkendelse af web-master kontrakten
Der er p.t. ingen kontrakt.
Max redegjorde for hjemmesidens besværligheder, som ønskes forenklet og nemmere at arbejde med. Det bliver ikke længere den tunge ”Rolls Royce”, men en lille ”VW”.
Medlemmerne skal være medvirkende til at aktivere den kommende hjemmeside.
Bestyrelsen arbejder videre med ud- og afvikling af foreningens hjemmeside.
Ad 12.: Eventuelt (Her kan intet besluttes)
Her udspandt sig en diskussion om, hvor vi KAN og hvor vi IKKE BØR parkere. Man bør ikke holde på sin ret, når man er uønsket.
Eddy afsluttede med en stor tak for god ro og orden samt en opfordring til medlemmerne om afholdelse af spontantræf.
EFTERSKRIFT
Det har efter generalforsamlingen vist sig, at der faktisk vat fremkommet 3 forslag, der imidlertid var sendt til postmaster-adressen (der ikke længere er i brug) og ikke som anført til formandens adresse.
Det drejede sig om følgende forslag:
- Forslag om ny webmaster
- Kontingentfri 2022
- 20-års jubilæumstræffet flyttes til Jylland.
Bestyrelsen har følgende kommentarer til ovenstående punkter:
- Den nuværende webmaster (Max) har kun fungeret et år, men har allerede foretaget forbedringer på hjemmesiden, så bestyrelsen støtter fuldt ud, at Max fortsætter som webmaster. Forslaget blev i øvrigt også fremsat i 2020 og blev her nedstemt.
- Bestyrelsen kan ikke gå ind for kontingentfrihed i 2022, da vi er en lille forening med en skrøbelig økonomi.
- Som nævnt i formandens beretning, så er der allerede indgået aftaler i forbindelse med 20-års jubilæet. 25-års jubilæet afholdes til gengæld vest for Storebælt.
På baggrund af ovenstående vil bestyrelsen ikke indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Flemming Stagisoktober 2021