DK-AutoCam Generalforsamling
Lørdag den 30. april 2022, kl. 10:00 – 11:10
Traktørstedet Højeruplund, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge
Der deltog 46 personer i Generalforsamlingen.
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5. Forelæggelse af budget for det kommende år
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen
9. Valg af 2 bilagskontrollanter
10. Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant
11. Web-master kontrakten
12. Eventuelt
REFERAT
Formand Eddy Gandløse bød forsamlingen velkommen til foreningens 2. udendørs generalforsamling gennem de første 20 år. Vejret var med os.
Ad. 1: Valg af dirigent
Svend Aage Nielsen blev valgt til dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt retmæssigt, nemlig allerede den 22. februar 2022.
Ad. 2: Valg af referent. Flemming Stagis blev valgt til referent.
Ad. 3: Bestyrelsens beretning.Eddy Gandløse fremlagde bestyrelsens beretning,
Jeg vil takke ordstyreren for at må beslaglægge en lille stund af jeres tid.
Dette træf er nr. 21 i rækken og samtidig vores 20 års jubilæum. Der er 24 vogne og 46 personer tilmeldt. Man kan også møde op til selve generalforsamlingen uden tilmelding, men det ser ikke ud til at være tilfældet,
Vi skal nu have et lille tilbageblik på, hvad der er sket i det forgangne år, som jo kun er ca. 7 mdr. på grund af covid-19, som har drillet en del, men nu skulle vi være inde i den normale rytme igen.
Da vi forlod Kaliffenlund, var det sidste gang, vi så 1932 Mariann og Per
De havde på forhånd sagt, at de ville melde sig ud ved årsskiftet, da de kørte for lidt og så havde de købt sommerhus, som de ville bruge mere. Nu hvor vi er ved udmeldinger så er der ca. 5 andre, der har sagt farvel til os.
Så har bestyrelsen været til et seminarie med de andre 2 klubber, CamperVenner og DACF samt Anne Vibeke fra DCU, Det var i ACR, men det vil Flemming nok sige lidt mere om, når vi får en orientering om, hvad der sker i ACR.
Så var der Gløgg og Æbleskiver i Sakskøbing først i december, hvor der kom ca. 10 vogne og en enkelt vogn, som vi ikke kendte, de kom med i håb om de kom i klubben, men nej.
Der desværre blev ikke noget Bagjulstræf, men mon ikke det bliver til noget næste år.
Der var en stor Autocamper udstilling i Fredericia hvor Marleen var ovre og holde foredrag for vores klub. Der var også deltagelse fra de 2 andre klubber (DACF og CamperVenner). Så var der Herning messen, men der var vi ikke repræsenteret.
Vi er ca. 60 medlemmer, som er ligelig fordelt Øst/Vest og det gør sig dog ikke gældende her til træffet, hvor vi er 8 fra Vest og 16 fra øst.
Så har vi jo langturs-kørerne, der er i hvert fald 4 stk.
2260 Ole & Bente, 2252 Sten & Birgitte, 1592 Arne & Lise og 1098 Eddy & Rita.
2252 kørte lige efter juletræf og har været på en ca. 5 mdr. tur til Portugal.
2260 ved jeg ikke lige hvor længe de har været væk.
1592 & 1098 var på en 7 uger lang tur til Portugal hvor vi mødtes med 1433 Jørn & Jette som nu har solgt camperen og bosat sig dernede. Vi skulle tage en hilsen med hjem til alle medlemmer med et godt træf og god fest.
(Min telefon ringer), Det er 2234 Arne Engleby vi har været på en 7 uger lang tur i Jylland, friske nyheder, så kom det lige med.
Så lige en lille ting mere, det er bare en oplysning om de 3 klubber.
Det er at DACF er 36 år ca2800-3000 medlemmer.
CamperVenner er 10 år i dag, et stort tillykke med det, og ca. 200 medlemmer.
Og så lille DK-Autocam er 20 år i dag, stort tillykke og 60 hyggelige medlemmer.
Så et lille hjertesuk, det ville være dejligt hvis der var nogle der ville melde sig til efterårs træf, her på øst siden og måske vest til forårs træf, der er jo også et juletræf det kan være hvor som helst så der kunne komme dato på inden vi forlader dette træf. Tænk over det, det er først på søndag vi kører.
Er der en som kunne tænke at prøve sig som banner sælger, ville det være dejligt der vil jo også være lidt til sælgeren så jo mere man sælger jo mere i lommen (diesel er dyr).
Der var måske også nogle af de selvstændige, som kunne støtte klubben med et banner, så lad os høre fra jer.
Så har jeg vist været hele vejen rundt og vil takke jer alle for at I ville høre på mig.
Tak til ordstyreren for ordet og til sidst et stort tillykke til os alle med de 20 år.
Formanden. Eddy Gandløse
Flemming Stagis fremlagde beretningen fra AutoCamperRådet.
Formanden aflagde beretning for perioden 15. maj 2021 – 2. april 2022. Samtidig gjorde han opmærksom på, at han først havde overtaget formandsposten i november 2021 efter tidligere formands sygdom.
Der blev afholdt ordinær Generalforsamling den 15. maj 2021, hvor der blev foretaget en vedtægtsændring, så der bl.a. kun skulle vælges en enkelt bilagskontrollant.
Den 19. august blev der afholdt møde med DCU, AOAC, Forhandler (Torben Jensen (VendelboVans)), CODK og ACR. Deltageren fra CODK skulle udfærdige referat, hvilket dog aldrig er sket. Der blev dog primært drøftet muligheden for at udvide ACR’s deltagerkreds.
ACR-Seminar blev afhold på Korsør Camping den 30. oktober 2021, hvor Anne-Vibeke Isaksen (DCU) indledte med et meget fængslende indlæg. Der foreligger et fyldestgørende referat fra seminaret. På seminaret blev der endvidere drøftet muligheden for at optage nye deltagere i ACR. Der var en positiv stemning for dette, men det blev henvist til en ekstraordinær generalforsamling, der skulle afholdes som virtuelt møde i december.
Endelig blev der søsat en idé om, at ACR skulle suppleres med områdeambassadører, der tog sig af specifikke emner i deres lokalområde.
Autocamper Show i Fredericia den 12. – 14. november 2021 havde deltagelse af ACR. Det var primært en fremvisning af nye AC-modeller og med meget lidt tilbehør.
På bestyrelsesmøde den 24. november 2021 blev der udpeget ny formand (ML) fra DK-A, da Helmut Madsen, ligeledes DK-A måtte trække sig grundet sygdom.
På Ekstraordinær generalforsamling, 13. december 2021, blev der flertal for en vedtægtsændring, der muliggør optagelse af nye medlemsforeninger/interesse- grupper.
Der har i perioden været afholdt 5 bestyrelsesmøder, ligesom der har været forskellige former for kontakter til offentlige myndigheder vedrørende 1. Kørekort regulativ 3.500 / 4.250 kg, 2. Miljøzoner 3. Grøn afgift 4. Vinterstilstand og 5. Bopælsregistrering.
Projektet med områdeambassadører, der blev søsat på ACR-seminaret kører godt. GM, JN og OB har arbejdet ihærdigt på at få projekt ”områdeambassadører” op at stå. Endvidere er der oprettet en lukket FaceBook-gruppe udelukkende for områderepræsentanterne.
Der er p.t. 12 ambassadører, men stadig lidt tynd repræsentation på Bornholm, Nord- og Midtjylland.
Der er udfærdiget legitimationskort med billede af ambassadørerne, hvorpå der er anført en mail-adresse til fælles postkasse.
Der er i budgettet afsat 5.000 kr. til projektet.
Der har været drøftet mulige AC-pladser flere steder i landet. Det gælder både land-, by- og havnepladser. Især har pop-up pladser omkring Tour de France taget en del tid.
Beretningen blev godkendt på AutoCamperRådets generalforsamling.
Ad. 4: Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Max Walløe gennemgik regnskabet. Der kort fortalt udviste indtægter på godt 12.000 kr. og udgifter på godt 19.000 kr. Det betyder en merudgift på knapt 7.000 kr., som dækkes ind af egenkapitalen.
Ad. 5: Forelæggelse af budget for det kommende år. Max Walløe gennemgik ligeledes budgettet, der udviser udgifter på godt 81.000 kr. og indtægter på ca. 10,500 kr. Den høje udgift skyldes udgiften til dette års jubilæumstræf. Frem til 25-års jubilæumstræffet oparbejdes der på egenkapitalen.
Ad. 6: Indkomne forslag.Der er ikke indkommet forslag
Ad. 7: Valg af bestyrelsesmedlemmer
Følgende er på valg: Max Walløe og Flemming Stagis (begge modtager genvalg). Begge blev genvalgt.
EFTERSKRIFT TIL DETTE PUNKT:
Et medlem, der var valgt som suppleant til bestyrelsen, følte sig forbigået på sidste generalforsamling. Hertil kan bestyrelsen oplyse, at det inden omtalte generalforsamling var blevet meddelt at bestyrelsesmedlemmerne, Mariann Steengaard og Finn Bramsen ikke ønskede genvalg.
På generalforsamlingen opstillede i stedet Marleen Pedersen og Morten Jul Lægaard. Der kom ikke ønske om opstilling fra den tidligere suppleant, der havde følt sig forbigået. Personen opstillede efterfølgende som suppleant.
I forbindelse med valg ved generalforsamling er der ikke tale om, at suppleanter indtræder, men der sker nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.
Ad. 8: Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen. Følgende blev valgt til suppleanter:
Jan Pedersen blev valgt til 1. suppleant, mens Jørgen Madsen ikke længere ønskede at være suppleant og blev erstattet af John Kristiansen. Ad. 9: Valg af 2 bilagskontrollanter. Bente Holm Madsen og Marianne Larsen blev genvalgt med applaus.
Ad. 10: Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant. Lene Rokkjær blev genvalgt med applaus.
Ad. 11: Web-master kontrakten
Max Walløe redegjorde for sit arbejde med hjemmesiden og Forum og meddelte, at han ikke ønskede honorar for sit virke i foreningen. Men MW ønskede ikke at involvere sig i salg/opfølgning af banner-reklamer. Se i øvrigt formandens beretning. Der blev spurgt ind til prisen for bannerreklamer. MW undersøger.
Ad. 12: Eventuelt (Her kan intet besluttes)
Der ønskes flere bestyrelsesmedlemmer fra vestsiden i bestyrelsen.
Der var kritik over, at formanden ikke er så synlig.
Der kom et forslag om at nedlægge DK-Autocam’s FaceBook-side og i stedet køre det hele over Forum. Dette vil blive drøftet i bestyrelsen og skal drøftes på næste generalforsamling.
Det er øjensynligt muligt for udefra kommende at se indlæg på FaceBook. Det viste sig, at dette skete, når medlemmer delte indlæg og satte det på egen FaceBook-side. Det bør ikke være muligt at dele indlæg fra en lukket gruppe. Dette ses der nærmere på.
Mødet sluttede efter 70 minutters forløb og Eddy takkede for god ro og orden.
Flemming Stagis – referent
Svend Aage Nielsen – Dirigent